Ensomig #792
by Louise Juhl Dalsgaard
At holde sammen på noget
en krop for eksempel
trække vejret febervildt og ømsindet
spotte en rødhals
der pikker et bær
netop dét
at æde og rødme uden skam
men der er hele tiden noget
der står i vejen:
lidt for tætte knogler
fedt og sved og så
alle de følelser man burde
være vokset ud af
Det bliver så tydeligt over tid
så lige og gyldigt
tænketanke boller i karry
en forsinket sorg
der er ikke andet at gøre
end at stille op
æde al skam
fodre rødhalsen
fjerne skæl fra en skulder og læne sig imod