Louise Juhl

i nat vågnede jeg ved
at der faldt regn mod tagvinduet
lyden af m’s vejrtræk ved siden af i sengen
og dryppenes forskudte fald
jeg tror ikke
jeg har hørt noget lignende før

jeg lå en time måske halvanden
lyttede
og kæmpede mod trætheden
nænnede ikke at give slip
men faldt til sidst i søvn

nu er jeg vågen
det regner ikke mere
måske var det for meget at håbe
at det kunne få lov at vare ved

i går holdt statsministeren pressemøde
-de yngste vil igen kunne blive passet efter påske
sagde hun
vi andre må passe os selv
det er noget med tal og kalkulerede risici
at vi allesammen skal dø
men helst ikke på samme tid
så bryder systemet sammen
det er det værste der kan ske

at systemerne bryder sammen

ingen nævner menneskene

det er en helt særlig form for omsorg
der er på spil
en strategisk omsorg
kunne man måske kalde den
den er hverken ond eller kold
det er svært at sige
hvad den egentlig er