Louise Juhl

første gang jeg skrev et digt
var lige før min mormor døde
jeg var knap ti og overbevist om
at alting hang sammen
således også digt og død
og i flere år derefter
afholdt jeg mig fra at skrive

da jeg forsøgte igen
var jeg tretten og
havde købt mig en
sort Pilot Permanent Marker
for at understrege min alvor:
“Far vild!” skrev jeg
på fronten af min fjällräven
og nedenunder og med versaler
“JORDEN ER RUND AF EN GRUND”

i mange år var jeg
bedst tilpas sådan:
i opposition – men til ingen
indtil en fugl fløj imod min rude
og jeg genkendte mig selv
i dens fedtede aftryk på glasset

jeg blev ikke klogere dengang
med fuglen bare mindre sikker
på sammenhængen mellem årsag og virkning
digt og død fedt og fugl
verden og dens grunde