Louise Juhl

Jeg husker Frau Horst. Hun havde et meterhøjt og lige så bredt sort/hvid-foto hængende i sin entre af en birkeskov: høje, tætte, helt lige stammer. Af og til løb jeg over til hende, ringede på døren og spurgte, om hun gav en Fritz-kola? Hun svarede altid “Nein!”. En dag stak jeg af hjemmefra, jeg husker ikke hvorfor, men min mor fór omkring i vores have og råbte på mig. Jeg løb over til Frau Horst, der for en sjælden gang skyld åbnede døren og lod mig slippe ind. I timevis sad jeg så dér og drak sodavand, mens Frau Horst løste tysk krydsord og min mors løb rundt og kaldte udenfor. Det var blevet aften, da jeg vendte hjem, og jeg kan huske, at min mor blev meget glad for at se mig.