ensomig #956
by Louise Juhl Dalsgaard
Man må gøre sig stærkt. Banke hårdt.
Hjertet er en muskel og øvelse gør mester.
Fuglene lyder som en flok.
Jeg lukker øjnene og er fem år. Ni. En læge føler mig på siden af min hals, lyser mig i øjnene, lytter til hjertet.
–Alt er, som det skal være, siger han, og jeg tør ikke spørge: men hvad med mig?