Louise Juhl

Det er hendes mors ide. At hun skal hive tapetet ned, male væggene. ‘Starte forfra, indvie et nyt kapitel’. Og Martha nikker, det lyder så rigtigt, når hun siger det. Et nyt kapitel. De tager i Flügger og ser på farver. Sælgeren foreslår en lys lilla – det minder om lyng og tidligt forår! Martha gør sit bedste, forsøger at se det for sig, begyndelser og blomstring. Men alt hun får øje på er den unge sælgers spraglede slips og hans lidt for imødekommende stemme: ‘Lyng er jo kommet for at blive’. Haha. De køber to bøtter Sky Palace, afdækningsplast og en teleskopstang. Hendes mor insisterer på at betale: ‘Lad det nu være min omgang,’ som om det nogensinde havde været andet. Derhjemme starter de med to halve stykker rugbrød, ‘uden mad og drikke, dur helten ikke’. Hendes mor har taget pålæg med, hytteost – og purløg til pynt. ‘Man spiser jo også med øjnene’. De fjerner først tapetet, Martha ser til, mens hendes mor damper, river og fortæller. Om en uheldig nabo, og en bog, hun har læst, om et menneske, der mister evnen til at græde. Hun ender med at prikke hul i hornhinden, for at lette trykket. ‘Ja du kan nok forestille dig, at det ikke hjælper.’  Hun fortæller også om Dea, naboen, der har solgt sit rækkehus og nu har købt en kolonihave helt nede ved vandet. ‘Man frygter jo det værste, oversvømmelser, sandflugt.’ Martha forsøger at følge med i det hele, tapetet, der forsvinder og alle ordene, men hun har svært ved at skelne. Mellem purløg og sandflugt, lilla og sælgerens spraglede slips. Hendes mor slår en latter op, hun har vel sagt noget sjovt. Martha ler også, ha! Så får hun øje på bøtten med maling og uden at vide hvorfor, fjerner hun låget og hælder. Først forsigtigt, så mere vovet. Hælder og hælder. Foråret vælter frem, lilla og lyng i lange baner. Hahaha. Hendes mor kommer løbende til, Martha! kalder hun og fjerner bøtten fra datterens hænder. Men for sent, farven er forlængst løbet ud over gulvet, de tørre planker suger grådigt. ‘Lyng er jo kommet for at blive’, hvisker Martha, og lader sig glide ned på gulvet. Ser på sin mor: ‘Er det så nu, vi starter forfra?’