Louise Juhl

Der var ikke bare hvad, der blev sagt, det var også måden, det blev sagt på, til hvem, i hvilket tonefald, blikket, der fulgte med. De små men fuldkommen afgørende biord: jo, vel, nok. 
Det kommer jo ikke som en overraskelse’ 
‘Det var vel, hvad man kunne forvente’
‘Det var nok alligevel også det bedste’ 
De færreste vidste vel helt, hvad der blev talt om, men alle vidste om hvem: De lidt for mange og lidt for sene besøg, det uplejede hår, hækken, der aldrig blev klippet.
Dommen var hver gang den samme, hård og uigenkaldelig, ikke mindst fordi, der aldrig blev sat ord på. Den fik bare lov at sive ingen og alle steder fra, som kvælstof fra en landbrugsmark, der langsomt ledes ud og forgifter jorden under.