SuperNova III
by Louise Juhl Dalsgaard
Det kan være svært
at være levende. Når man er igang
med at dø. Undervejs. I bestræbelsen på mere
Liv. Mere
lys.
Så må man vokse. Ud af ingenting.
Og mod ingenting.
Fjerne sig for at komme nærmere.
Det kan være svært
at være levende. Når man er igang
med at dø. Undervejs. I bestræbelsen på mere
Liv. Mere
lys.
Så må man vokse. Ud af ingenting.
Og mod ingenting.
Fjerne sig for at komme nærmere.
You must be logged in to post a comment.
Ja, livet er sommetider, alletider, ulvetider et paradoks.
Kom endelig nærmere. Så vi kan se.
Hvor smuk du er !
Kære Penpal:
Jeg gør mit bedste. Men det er ikke altid godt nok…
Fjerne sig for at komme nærmere. Nemlig 🙂
Igang med at dø – men også med at leve… 🙂
Weekendkrammer tilbage til dig…
Blogwoman
Forresten:
Du må godt skrige ad mig – for min evindelige optimisme.. Men jeg er født sådan – og jeg tror sommetider det kan være skadeligt.. For optimister fortrænger så meget…
Blogwoman
Nice.
Kære Ballast. Du er mere end god nok. Du er fantastisk.
Fredagsknus
Acq:
Nemlig….
Kære Blogwoman:
Pessimister fortrænger mindst lige så meget. Bare med omvendt fortegn. Slynger dårlige profetier i hovedet på sig selv i håb om at bedøve sig med angst. Men bedøvelse er det…Uanset hvad.
Du er ukuelig og dejlig. Og jeg skriger ikke ad dig. Men måske med dig – hvis vi skulle lave et fælles-lørdagsskrig???
Kæmpeknuser
Patton:
Er du skiftet fra finsk til engelsk? 😀
Kiitos 😉
Min kære Penpal:
Nej! Jeg er ikke fantastisk. Overhovedet ikke. Men jeg er, hvad jeg er. Og det må jeg leve med. Eller fjerne mig fra. I bestræbelsen på noget andet. Noget bedre. Noget nærmere.
Knus og kram og kærlige tanker
I min verden, ballast, med mine briller, er du.. du er!!!
🙂
Og så alt det der, du ved…. 😉