Louise Juhl

Jeg meldte mig ind i SFU, det var en onsdag i 89, jeg var 16 og følte mig for første gang rigtigt voksen, samme aften forelskede jeg mig i Esben, Esben spillede guitar, sang ‘Bella Ciao’, jeg var sikker på, at det var mig, han sang for, han boede på teknisk kollegium, anden sal værelse 9, havde et femten tommer fjernsyn gemt i sit klædeskab, han påstod, at han kun tog det frem Nytåraften og kun for at buh’e af dronningen, han sagde også, at han ikke var forelsket i mig, trak så min bluse af, kyssede mine brystvorter, jeg vidste godt, hvordan det ville ende og nød det, bagefter var vi enige om, at det var det, vi sås kun til møderne, mandag og onsdag, Esben fortsatte med at dynge ‘Bella ciao’, men det var ikke længere for mig, til sidst meldte jeg mig ud, det gjorde simpelthen for ondt at blive, min veninde skældte mig ud, sagde: ‘tænk at opgive så vigtig en sag for en simpel charmør’, jeg kunne ikke andet end at give hende ret.