Louise Juhl

I går besøgte jeg min mor og far. De bor i Gug, en forstad til aalborg, det udtales Gu. Altså med stemt g først og ikke noget g til slut. Logik for logakhøns. Vi gik en tur i Østerådalen, hunden fik stød ved et hegn, min far fik kolde fingre, alligevel var det en god tur. Da vi kom hjem lavede han te, Istanbul Night Tea, den smagte af lakrids og lidt af mynte. Min mor serverede vanillekranse og et æble, hun havde skåret i nøjagtigt lige store både.

Før jeg gik, viste min far mig et juletræ, han havde hængt op i det store vindue ud mod vejen. Det var skåret i pap og i ét stykke: Sirlige grene med lys på, kræmmerhuse, julekugler, en stjerne i toppen. Det må have taget timer at skære det træ, dage måske. Sikke en omhu. Min far fortalte, at det var et, han havde skåret den første jul, jeg var indlagt. Han vidste ikke, hvad han skulle gøre, og så gjorde han dét. Skar et træ i pap – uden skabelon og helt fra bunden. Han havde gemt det lige siden og nu altså hængt det op.
Der er så mange måder at gøre ting på, min far har altid været bedst med sine hænder.💚🌲