Louise Juhl

Tag ikke regnen personligt, dråberne, det våde. Tag ikke dagens navn personligt, tirsdag, this too shall pass. Tag ikke kapitalismens åg personligt, det, at alt skal ku’ betale sig, at tiden, timerne, tankerne skal. At vi skal. Tag ikke din barndom personligt, de mente det godt og hvis ikke, mente de nok noget andet. Tag ikke tiden personligt, ‘du er nu nummer tretten tusinde firehundredeogseks i køen. Lægger du røret, mister du din plads. Tag ikke fuglenes latter personligt eller himlens grå, hestenes maner. Alt det store, alt det dybe, alt det bløde. Tag ikke digtene personligt, ikke livet, det er bare ord og ting, der skal gøres. Tandbørstning, tværsummer, at krybe udenom hullerne i osten. Tag ikke din krop personligt og slet ikke dine følelser, det ender blindt. I bedste fald, i værste fald galt. Tag ikke imod slik fra fremmede, husk lygter på cyklen, at skifte undertøj hver dag. Hvis nogen spørger, kaldes det tilværelsen, men det er der nok ikke nogen, der gør.