Røntgen
by Louise Juhl Dalsgaard
Du ser ikke, hvad jeg håber. Du ser, hvad du ser.
Ser, hvad som er.
Som jeg står afklædt og afsløret, reduceres jeg til støv.
Befriet og fanget. Af – og i – dit klarsyn.
Og jeg prøver at leve med afskeden, der uafvendeligt må følge.
Dit blik.
Det siges at al begyndelse er svær
og at den sværeste begyndelse ligger i afskeden.
Man kan undgå afskeden ved at undlade begyndelsen
og man kan undgå begyndelsen ved at undlade afskeden.
Livet er smerte og fryd – der fordrer afsked og begyndelse
for hvert trin man tager op ad stigen mod livsfuldbyrdelsen.
Må alle dine håb og drømme blive opfyldt på din færd
Må du få din komplementære vinge og nyde livets poesi
Må støvet fra Jeres vinger vidne om liv, kærlighed og magi
Hvordan ser du selv dig selv se dig ?
Stort onsdagsknus.
Tekst:
Jo man kan godt undgå afskeden ved at undgå begyndelsen.
Men uden begyndelser er der ikke noget liv. Hvorfor man begynder. Igen og igen. Forfra og om.
Vel vidende, at det indebærer skuffelser, svigt, afsked. Og uendelig glæde
🙂
Penpal:
Jeg kigger ned. Og væk.
Man kan jo også kun se sig selv i et spejl. Så: “Lille spejl, på væggen der…”.
Mine medmenneskers øjne er mit spejl.
Derfor frygter jeg, hvad de ser.
@ballast. For hvad det er værd, ville jeg ønske du kunne se mig se og føle dig. Det ville måske tage toppen af frygten og bundfælde tilliden.
Knus
Super godt, og jeg kommer til at tænke på Henrik Nordbrandts digt Pjaltefisk.
Penpal:
Kan man andet end føle sig lykkelig, ved at vide sig set af dig?!
Du er sgu dejlig. Tak, tak, tak fordi du orker at vedblive med at bakke mig op, når jeg ruller ned. Af bakken.
😀
Maria B:
“Og jeg hader gråvejr lige så meget / som jeg hader ordet mening. / Så sådan er det i dag”, skriver Norbrandt i “Meningen med det hele”.
Hvis du bare et splitsekund tænker Nordbrandt ved at læse nogle af mine ord, så er jeg så pavestolt og rørt, at jeg ikke ved hvad jeg skal sige. Andet end: Tak!
Selv tak 😉
Det er så for mærkeligt at jeg ikke har læst Henrik Nordbrandts Pjaltefisk. Men nu har jeg læst dig – og tør jeg spørge, om du ikke er en del bedre end førnævnte mand? 😉
Hvem er Henrik Nordbrandt?
eller ser jeg lige igennem, det jeg tror du ser da du før sås se i den anden retning???
jeg er ikke sikker på at jeg ka se det du ser, så jeg ser måske i den forkerte retning, eller også ser jeg bare forkert ud!
hvad er en pjaltefisk?
og kan man se den ?
Gnuus (undskyld forkølelses knus, jeg håber ikke at jeg smittede dig) 🙂
Beologen: Nogle synes at kende ham under ‘ Udbrændt’ – men igen, det skal jeg ikke kunne sige.
Mon ikke han genopstår af asken en gang i mellem?
Alonzo:
Hvadenten det nu er fordi du ikke kan lide Nordbrandt eller finder mine tekster gode, så tak 🙂
Udbrændt eller afbrændt eller hvad ved jeg.
Jeg er bare et brændt barn. Der skyr ilden.Men drages, igen og igen. Ufatteligt at jeg ikke blir´ klogere? 😉
Beo:
Hvem er Nordbrandt?Hvem er Rembrandt? Hvad er aske, hvad er ild og hvem er du og jeg?
Hva er gråvejr og hvad er mening(en)
Ihada alle de eksistentelle spørgsmål, man kan stille sig selv på en råkold onsdag.
Jeg tror bare jeg gir´dig et knus. Istedet for et svar 😀
Kære Spunky:
Selv gnyyyyssss, du kære.
En pjaltefisk er en fisk, der tager farve efter omgivelserne. En havets kamæleon…Muligvis et usympatisk træk for mennesker, men et ret godt udgangspunkt for en fisk 😉
Vi er nok allesammen lidt underlige fisk. Eller kamæleoner. Det kan vi så begræde, skamme os ved eller acceptere. Jeg har aldrig personligt haft det nemt med accepten. Af egen kamæleoneri. Men jeg kunne nok drage fordel af lidt mere accept. Ind imellem…Se mig selv som en fisk?
Gnyys Igen. Og rigtig god bedring!!
😀