Hvorfor er det lige, at et 80’er billede af Michael Jackson i forgrunden for en masse kendte sangere der synge “we are the world” toner frem på min indre skærm???
jeg ved godt at det bestemt ikke var tilsigtet…. og det var bestemt ikke for at forvrænge dine ord..
Hvor er det vedkommende og evigaktuelt. Siden St.George og den 7 hovede Hydra, og før, er denne kamp blevet kæmpet på alle planer.
Der er meget der skal besejres inden lyset (eller målet nås). Måske er det ikke hvidt, men gråt når lys og mørke blandes eller i virkeligheden adskilles? Måske bliver lyset sort, når mørket ignoreres.
Men det er alt sammen perceptioner. Og det er for de fleste i virkeligheden nok. At verden så bliver lilla, når du vender det runde hjørne til, det er en helt anden sag 😉
Torsdagsknus.
?????
Indeni mig er der ingenting der blandes. Intet lilla. Men bare skarpt optrukne fronter af sort og hvid, der ikke vil se hinanden og derfor stirrer sig blind. På had istedet. Farveløst had…
Perceptioner opstår i det sete. Kroppens skrig hverken ses eller høres. Men lever og er. Udenfor det sanselige.
Og jeg er bare så ufattelig træt lige nu, at jeg ikke orker hverken farver, krop eller sanser. Undskyld. Og knus retur
“Blændende hvidt” og så det andet…
Hvorfor er det lige, at et 80’er billede af Michael Jackson i forgrunden for en masse kendte sangere der synge “we are the world” toner frem på min indre skærm???
jeg ved godt at det bestemt ikke var tilsigtet…. og det var bestemt ikke for at forvrænge dine ord..
men billedet vil altså ikke væk!
Sorry!
Hahahaha Spunky.
Nej det var ikke tilsigtet med et sådant mentalt billede. Men spændende og udfordrende. En tekst lever jo sit eget liv. Heldigvis… 😀
Så jeg tænder lige en lighter, tager hænderne over hovedet, rokker ansigtet fra side til side og synger med. Tak Spunky….
hahahaha!!!
havde egentlig en mere dyster kommentar, men vælger smilet i stedet 😀
@spunky : håber at mj har sluppet dig igen, ikke et rart syn at bære rundt på… specielt ikke når man har kvalme i forvejen 😉
MissM:
At din dystre kommentar muligvis ville være nærmere dén sandhed, hvorpå min fortælling bygger, er een sag (Og du er jo også lidt insiderinformeret).
Men Spunkys bud vinder klart på point, så jeg synes det er dejligt, at du smiler. Med. Du dejlige tøs 😀
Hvor er det vedkommende og evigaktuelt. Siden St.George og den 7 hovede Hydra, og før, er denne kamp blevet kæmpet på alle planer.
Der er meget der skal besejres inden lyset (eller målet nås). Måske er det ikke hvidt, men gråt når lys og mørke blandes eller i virkeligheden adskilles? Måske bliver lyset sort, når mørket ignoreres.
Men det er alt sammen perceptioner. Og det er for de fleste i virkeligheden nok. At verden så bliver lilla, når du vender det runde hjørne til, det er en helt anden sag 😉
Torsdagsknus.
Penpal:
?????
Indeni mig er der ingenting der blandes. Intet lilla. Men bare skarpt optrukne fronter af sort og hvid, der ikke vil se hinanden og derfor stirrer sig blind. På had istedet. Farveløst had…
Perceptioner opstår i det sete. Kroppens skrig hverken ses eller høres. Men lever og er. Udenfor det sanselige.
Og jeg er bare så ufattelig træt lige nu, at jeg ikke orker hverken farver, krop eller sanser. Undskyld. Og knus retur