Louise Juhl

At være ensom er at se. På dem, der fester og skåler og råber “resten i håret”. Dem, der smider skoene klokken ti, “Ahhh”, og føler sig frie sådan. Med blottede fødder og glas på stilk. Ensomhed er se dem, der altid finder nogen at dele en taxa med, mens man selv må gå, fordi der var kun plads til fire i bilen. Ensomhed er at være nummer fem. At skamme sig over sin egen skam, over sine fødder og sit nummer i rækken. Ensomhed er at se. På sig selv i spejlet og få ondt af dét, man ser – men ikke af den.