Louise Juhl

Jeg ville skrive om vinden, men vinden er en kliche, så jeg skriver om myg i stedet. Og melorme og træernes knaster. Sand og glas og tid.
Jeg har flere pletter på min samvittighed end mariehønens syv. Jeg tæller dem, en, to tre, som var de striber på et fortov eller blade på en blomst. Elsker elsker ikke. Skammen er mit grundstof. Hvad er halveringstiden for et traume mon, hvor langt, skal man gå, for at gå over og hvor hvid skal løgnen være for at den bliver sand.