Dumt og dyrt
by Louise Juhl Dalsgaard
Jeg lige været ved en kæbekirurg for at blive forundersøgt, det er noget lort med mig, med mine tænder. Mit tandkød er ikke helet som det skulle og tænderne omkring det område, der skal opereres, er begyndt at smuldre. Der falder simpelthen små stykker af, det skyldes forskydninger, et ændret tryk på tyggefladerne.
Alt det med tænderne hænger sammen med min spiseforstyrrelse, i flere år spiste jeg så sjældent, at min spytproduktion gik i stå. Det betød, at karies og plak fik optimale betingelser. I sig selv en joke, at jeg fik huller i tænderne af ingenting at spise.
Så røg jeg på sygehuset og fik lagt en sonde, maden blev ført direkte ned i mavesækken. Stadig ikke noget i munden, stadig ingen spyt. Sygeplejersken opfordrede mig til at tygge tyggegummi, hun kunne ligeså godt have spurgt, om jeg ville holde en tændt bombe i hænderne. Jeg var jo overbevist om, at de tre kalorier sådan et stykke tyggegummi indeholdt, ville få min krop til at eksplodere, dellerne til at vælte frem.
I stedet tilbød de mig at sutte citronskiver, vældig effektivt hvad angår spytproduktionenen, knap så hensigtsmæssigt for mine tænder. Emaljen blev ætset, den slags skader kommer man sig ikke af. Det er ikke bare farligt og dumt at sulte sig selv, det er også dyrt.