Paradise Road
by Louise Juhl Dalsgaard
Jeg er født 12 dage for sent. Min mor siger, at jeg skulle have været krebs, nu endte jeg som løve. Det har alle dage været en sorg. At være et rovdyr, en solskinssluger. Hos løverne er det hunnen, der jager. Hannens manke forhindrer ham simpelthen i at skjule sig for byttedyr på savannen.
Jeg åd som et tærskeværk de første 6 måneder, jeg søgte min mors bryster uafbrudt, hun fik betændelse i vorterne og måtte behandles med sårhelende creme for mærker efter bid. Jeg skreg af sult, hun af smerte, sådan lærte vi hinanden at kende.
Senere flyttede vi over Atlanten, det var først på sommeren og 36 grader varmt, vi lejede et hus på Paradise Road. I gasbeton, med kamin og klinker på gulvene. Nætterne var lyse og varme, min mor siger, at hun ikke sov i 12 måneder, det er næppe sandt, heller ikke løgn. Min bror stjal en cykel med højt styr og aflang sadel, ræsede på vejene udenfor, lærte sig det fremmede sprog ved at slås. Fucking idiot og Dont you dare. Min mor var for træt til at gribe ind, det virkede som om han trivedes.
Der boede en kvinde i huset, hun fulgte med, ingen husker hvorfor. Heller ikke hvad hun hed, kun at hun tilhørte en religiøs gruppe og altid bar handsker. Hun tog over, når min mors smerter blev for store eller trætheden fik overtaget. Det var gerne midt i maden, min mor hvilede sit hovede mod bordet, og den sære dame løftede mig op ad den høje stol og lod min mor i fred. Hvad der skete i de timer, mens min mor sov og jeg var alene med handsker og dame, ved jeg ikke. Men min mors betændelse forsvandt og jeg lærte at gribe om noget andet end bryster. En rangle, en bold.
Året efter flyttede vi tilbage, efterårsstormen væltede naboens høje birk ned over drivhuset, et virvar af glas og rakler. Jeg lærte at gå, senere at cykle og jage. Appetitten var stadig enorm, tykmælkskoldskål og kartoffelkager, tarteletter med fyld Min mor var lettet over endelig at have sine bryster i fred, min bror skiftede det høje styr ud med en ring i læben. Han er forresten født i krebsen, men ingen af os tror på den slags, på stjernetegn, knust glas eller 7 års ulykke. Det er kun min mor, hun er født i tvillingens tegn, samme dag som Eddie Skoller og Angelina Jolie og årets 155. dag. Det er næsten altid godt vejr den dag.