Louise Juhl

Hun meldte mig til svømning. Det var noget med motion og samvær med jævnaldrende. Jeg ville have godt af begge dele, mente hun. Det var i Solsidehallen med vægge og loft i glas, lydene i hallen var mudrede men skingre, et flik flak af råb og hvin. Min badedragt var med motiv af svømmende pingviner, sorte, lilla og grå. det var en gave fra min onkel, der nu var død. Et tragisk uheld, lød forklaringen, noget med en glød fra en cigaret, der havde antændt et tæppe. Der havde vist været noget, der ikke stemte, alligevel protesterede ingen. Det var vel en lettelse at finde en forklaring, også selvom den ikke passede.

Hallen lugtede af klor og konkurrence, og jeg måtte hver gang bruge flere minutter på at finde mig til rette. Dér et sted imellem det hele, lydene, lugtene og et konstant rend af næsten nøgne mennesker. Gispende ansigter, der dukkede op fra under vandet for at trække luft, for så at forsvinde igen. 
Jeg havde arvet et par svømmebriller af en ældre fætter. De var flere numre for store og skumgummiforingen utæt, så der trak vand ind. Hele tiden måtte jeg manøvrere mellem at tømme brillerne og at bevæge mig fremad i vandet. Først det venstre glas, så det højre, så et benspark. Svømmelæreren råbte ad mig: Jeg lignede en hund i havsnød. 
–Om jeg nogensinde havde set sådan én? 
Til sidst lod jeg brillerne blive i tasken, forsøgte i stedet at holde hovedet over vandet og øjnene lukket tæt i, det blev det ikke bedre af. 
Hver eneste mandag, tre år i træk, gik på den måde. Med pingviner, hunde i havsnød, flik flak og svømmelæren, der til sidst foreslog, at jeg prøvede noget andet. Trampolinspring. Eller fodbold, måske? Det blev fodbold. Først centerforward, så bagerste back. Senere blev jeg forelsket i nummer tretten på banen ved siden af, det endte lige så ulykkeligt som i svømmehallen. Med en hund i havsnød.
Nogle år efter spurgte jeg min mor til alt det med min onkel. Hvordan det egentlig var gået for sig med branden: Han røg jo ikke? Min mor gentog bare, hvad undersøgelserne havde vist. At det var et sammenfald af uheldige omstændigheder, en glød, et tæppe, et hændeligt uheld, og så talte vi ikke mere om det.