Hymne til duen og dagen og vejen
by Louise Juhl Dalsgaard
Det er flæsket at fedte rundt i sin glæde, at rose dagen for sit navn og hunden for sin pels. Det er dumt at håbe og pattet at die af omsorgens bryst: Alle ved jo, at mælken er giftig, at tørsten aldrig er uskyldig.
Træk vejret i stå, dø om så, det gælder. Hold duen i vater og dagen og vejen; lad skyerne drive himlen til vanvid. Der er ingen og al grund til at tro på det bedste, ingen og al grund til at frygte det værste. H