Sart god
by Louise Juhl Dalsgaard
Denne morgens mulighed:
At gribe solen som en chance. Knase et knækbrød mellem tænderne fordi: Lyden. Gemme et nu til senere. Læse sætninger som “Katten er en utilpasset kanin”, eller: “Skriver man hele livet igennem, så lærer man at skrive. Men det redder ikke én fra noget.” Glæde sig over græsset. Køernes patter. At ordet hule lyder hult. Google billeder af storblomstrede tapeter, gå i stå og blive stående sådan. Strække sig lang mod himlen med lyd på: Ahh.