For lidt og for meget
by Louise Juhl Dalsgaard
Jeg vil også skrive
om sorte pupiller,
om druknede hænder begravet i sand
og fødder, der ikke tør vandre.
Jeg vil også fylde
mit vandtrug med blod
fra ubærlige skæbner
og hånlatters skærende sorte.
Jeg vil også vide
om måners aftag
om kloders pejlen
om spor af forbi
Jeg leder forgæves
og ved kun
at mine øjne ser for lidt
og kroppen alt
for meget
For meget af din poesi, er stadig alt, alt for lidt.
Hvor er det smukt.
Penpal:
For meget af din smukke opbakning er stadig alt, alt for lidt.
Af hjertet tak!
Søde ballast. Der er mer’ – meget mer’ hvor det kommer fra. Det var der fra starten og er der igen, i dag, iaften, i morgen ….
Jeg tænkte også,hvor er det smukt,uden egenligt at vide hvorfor.Så må det være godt.
Penpal:
Du gør mig så glad 🙂
Patton:
At skulle forstå alting er en af menneskets største fejlslutninger.
Når du siger at du finder det smukt, uden egentlig at forstå hvorfor, så tager jeg det som et meget stort og dejligt kompliment.
(plejer også at sige, at det er et sundhedstegn når folk ikke forstår mig 😉 )
Autistvink herfra og til dig..
Skrev lige en kommentar – men så blev den væk. Har du fundet den? Eller har jeg regnet forkert 🙂
Blogwoman
Jeg skrev jo bare, at jeg aldrig leder forgæves, når jeg leder efter dine ord. Jeg får, hvad jeg kommer for – og får så meget mere….
Knus Blogwoman
Blogwoman:
Forhåbentlig er du ikke matematiklærer ? 😀
Er lykkelig for, at du synes du får meget ja sågår meget mere…bare det ikke bliver for meget…. 😉
Jeg er slet ikke matematiklærer. Jeg er dog glad for, at jeg kan få regnet lidt hovedregning her i Blogcity. 🙂
træk mig nu baglæns ind i fuglekassen……
woooow det var smukt…..
sen søndagsknuser til dig
Blogwoman:
Ja man kunne overveje at udskifte “Hej matematik” med en profil på urbanblog 😉
Spunky:
Tidligt mandagmorgenknus fra mig til dig 😀
Det gør så dejligt ondt 🙂
Jep Beo. Guess you know the feeling 🙂
Må man sende et bette knus? 😉
Hov – var der ikke et andet indlæg lige før? Det var ligesom en fortælling? Hvor blev det af?
Kh
Lonni
Jeps – hurtigt fanget! Det kommer her….
Håber du vil læse det, trods forsinkelsen 😉
Knus til dig
jeg har fri i dag så jeg har en masse tid – venter gerne – hvis det er godt 😉
Fuck – det er flot skrevet! (og ja, der skulle bandes 🙂 )
Spacemermaid:
Tak dit ualmindeligt dejlige væsen (og her bander jeg ikke, men jeg kan altså godt, når det skal være 😉 )