Louise Juhl

Jeg ringer efter en taxa. Det er ni dage siden, jeg sidst har talt med nogen. Det var min datter, hun sagde: “Det er lige før, jeg har ondt af, hvor lidt du fatter.” Jeg mumlede undskyld, før hun lagde på.

Kvinden på centralen vil vide, hvortil jeg skal køres. Jeg svarer “herfra og til helvede”. Jeg kan høre hende notere, hun siger, vognen er fremme om seksten til nitten minutter. Jeg ser på uret. klokken er 21.08. 

Jeg er ikke den impulsive type. jeg falder ikke for gode tilbud, for afbudsrejser med all-inclusive eller manicuresæt med fire forskellige sakse, en til hver finger, – pege, lang, ring og lillefinger. Tomlen kræver sit eget sæt. jeg ringer ikke efter en taxa, med mindre det er strengt nødvendigt. det er strengt nødvendigt. Jeg ser på uret. 21.13. 

Min datter blev født ni dage for sent. jordemoren havde forsikret mig om, at den slags børn, var de bedste. De sene, dem, der ikke havde travlt, men lod tiden strække sig lang som et gab, aaaah. Hun var 51 centimeter lang, da hun endelig lod sig føde, vejede 4250 gram. Velskabt, veltilpas, hun sov og sked og åd, og jeg elskede det altsammen. Hendes pergamenttynde øjenlåg, den lille hånd, der greb i blinde efter noget, nogen, en rangle, et bryst. mig. 

Jeg lukker katten ud i mørket. To gule øjne. “Undskyld.”

Min mor lærte mig, at “den, der gemmer til natten, gemmer til katten”. Jeg har aldrig helt forstået, hvad hun mente med det. Om nat og kat var det samme, om gemt og glemt var? I mange år holdt jeg mig vågen i håb om, om mørket kunne give mig svar, men den eneste erfaring, jeg høstede, var, at mørket var mørkt, og at der ikke gemte sig noget bagved. Hverken kat eller sandhed.

21.19. Jeg sender en besked: “Månen minder mig om en tusindårig på coke; en rastløs junkie på jagt efter sin bane.

21.22 Min datter svarer: “Slap af med dit poetiske pis, kom dog ind i virkeligheden.” 

Centralen sender en besked. “Vognen er fremme”. Jeg kigger ud bag gardinet, katten sidder præcis, hvor jeg efterlod den. Chaufføren har tændt en cigaret, gløden lyser orange i mørket. Hvis jeg venter længe nok, går det nok over.

21.24