Louise Juhl

I går lyttede jeg til en udsendelse om retsarkæologi.
Det viser sig, at hvis du vil sætte dig et spor i tilværelsen, der aldrig forsvinder, så skal du grave et hul i jorden. Det behøver ikke at være hverken tyve meter dybt eller fjorten meter bredt, det kan såmænd være et ganske lille hul med plads til kun en sammenfoldet tommestok eller to hattepomponer. Pointen er, at et hul i jorden sætter sig varige spor, man vil efterfølgende altid kunne aflæse, at jordlagene under har ændret sig, at porøsiteten er en anden end det omkringliggende jord. Man kan i særligt gunstige år endda fotografere de forlængst fyldte huller fra flere tusinde meters højde, de kunne aftegne sig som cirkler i kornet på en mark eller kun knap antydningsvise pletter på bar jord. Helt lyse fregner på verdens kind.
Da jeg var lille, blev jeg ofte fortalt, hvor betydningsløse vi mennesker i virkeligheden var. Uanset at de fleste af os følte os enten sære, pinlige, utilstrækkelige eller for andres vedkommende helt unikke, fantastiske og uundværlige, ja så var vi bare kortvarige og temmelig ubetydelige forstyrrelser i verdenshistorien. Hvad er ét liv at regne for antallet af stjerner i universet? Træer på jorden? Vand i havene? Min far hældte vand i et glas, stak en finger ned og trak den op igen: “Her kan du se, hvor stort et aftryk, du sætter dig”, forklarede han, og jeg forstod, at det var så godt som intet. Jeg tror, det var ment som en trøst.
Men udsendelsen i går lærte mig, at huller ikke er ens, og at selv dem, der bliver fyldt op igen, sætter spor. Ikke nødvendigvis afgørende og uundværlige aftryk, men ikke desto mindre små ændringer i jordlagene lige omkring og under. Restarkæologen havde på den vis fundet frem til både biskopvælder, bortskaffede lig og ofringspladser. Mindre kan heldigvis også gøre det, man behøver hverken at være biskop, morder eller stærkt religiøs, det er ok at grave et hul med de bare næver, hviske en remse ingen forstår og dække det hele til med jord igen.

Nå ja: Gårdsdagens næstbedste oplevelse var Groucho Marx: “If I held you any closer I would be on the other side of you.”
God søndag.