Memo

by Louise Juhl Dalsgaard

Og jeg ville have skrevet til dig om hvide birkestammer. Om at vokse i søer og leve blandt klipper. Jeg ville have fortalt om Siljannætter og bræddehytter og om en bræ beklædt med lyng. Jeg ville have nynnet lidt om den langsomme bevægelse mod alt og ingenting – fået dig til at le af ”et føl på tværs”. Jeg ville huske dig på himlene, der holdt vejret og horisonterne, der ikke var, men bare syntes. Jeg ville hviske lidt om stilhed på stilhed og stilhed igen.

Men det blev væk i hensynet til Næsten, i gøren og laden, i suk og indeklemt latter. Det forsvandt i processer og rundbordssnak. I spildt mælk, der ikke måtte begrædes.

Og henover rummet så jeg dig i døren, og jeg så du forsvandt uden at blive mødt.

Hvis du kommer igen, vil jeg gå dig i møde. Male en stamme af birk og synge lidt om finske nætter og himmel-i-hav. Jeg vil fortælle om lyngens lilla og endeløshedens delta og tegne et kryds på din hånd.

Så du også i morgen vil se, og vide at Dette er ikke alt.