Vuggevise
by Louise Juhl Dalsgaard
Når du vågner i natten, badet i sved, ved lyden af dit eget suk. Når du i søvne må krumme dig sammen om et ufødt foster af træthed og tilbagelagt barndom.
Når virkelighed bliver at foretrække fremfor drøm.
Er du for alvor hvileløs.
Og jeg kan stryge dig over håret, nynne en vise.
Men jeg kan ikke føde din smerte – ikke sove din søvn.
Pudsigt…Din tekst minder mig virkelig om min nat. Jeg tror jeg vågnede ved, at jeg fik min tunge galt i halsen og så hostede jeg som pisket i lang tid. Da jeg bildte mig ind, at nu smagte jeg blod, da kom jeg i tanke om noget jeg havde læst i en gratisavis forleden om tuberkolose og mine tanker vandrede videre til den stakkels polskfødte Chopin og så tænkte jeg: Lonni NU holder du kaje! Og det hjalp. Hosten holdt op og jeg faldt i søvn.
PS: Du skulle heller ikke ønske dig, at sove min søvn eller noget i den retning. Tror du sover 10 gange bedre end mig.
Jeg vil gerne låne lidt søvn ud – har alt for stort behov for tiden. Og behov skal som bekendt helst dækkes…. 🙂
Så hvis der er nogen, der sover for lidt – og mangler lidt træthed – så kom blot til mig 🙂
Lonni – Sov godt… Ja, jeg mener det virkelig. Jeg kunne godt unde dig en rolig nat 😀
Kram Blogwoman
eiiiiii jeg mangler søvn….. det har jeg efterhånden gjort i et par årtier eller 3…
så jeg må jo ha’ sparet er seriøst søvnundeskud sammen…..så hvis jeg må tage et par koncentrerede års sovning så ok….
jeg tror heller ikke der er nogen der ville ønske sig min søvn….. (den der trods alt er…… ) den er meget intens larmende!
bortset fra det så kommer jeg aldrig til at foretrække virkelighed frem for drøm……. dertil er mit drømmeunivers for spændende at gå på opdagelse i 😉
Lonni:
Tungen galt i halsen – det lyder dælme ikke rart!
Personligt har jeg overhovedet ingen søvnproblemer, men ind imellem kan man se mennesker, hvor virkelighed og drøm er flødet sammn. De har aldrig ro og er meget ulykkelige. Hvor jeg arbejder findes talrige sådanne skæbner. Suk.
Og sov godt 😀
Kære Blogwoman:
Kommer tid, kommer råd. Kommer søvn, kommer..mere søvn 😉
Knus til dig
Spunky:
Nu siger du nok du har flere års søvnunderskud. Men hvad med din kone,- hvis du sover så støjende som du siger???
Har hun så 6 års underskud eller har hun fået så store høreskader, at hun nu kan sove som en sten uden forstyrrelser? 😯
Sov godt…og god bedring..
Ballast – der er så meget nærvær i dine tekster, at jeg uvilkårligt kommer til at tolke dem ud fra mig selv.
Genkendelsen er så uhyggeligt følelsesladet.
Der er så meget omsorg og favn i de ord. Og afmagt.
Jeg sover ikke for tiden, men blandt andet dine ord, her og i kommentarer hos mig, de udgør det for en lille trøstende vuggevise.
#Ballast
jeg skrev ikke at jeg larmede når jeg sov….
jeg skrev at min søvn var “meget intens larmende” 😉
men hvis det første var tilfældet så…. når man vel til et punkt på et tidspunkt, hvor man bliver imun! 😀
Lige i mellemgulvet. Sådan har jeg det. Decembertræt og modlys.
Knus.
Bitten.
Jeg ville gerne favne. Og kunne tage på mig. Men visse ting er udenfor mine evners rækkevidde, og det kan gøre mig en smule mismodig. Det er meget frustrerende at se dyb elendighed i øjnene og ikke kunne ændre på det. Uanset vilje og kamp.
Vi kæmper alle. Noge gange forgæves. Sådan er det ofte med en søvn, man ikke kan finde, når man behøver den. Jo hårdere man kæmper for at finde ro, jo mere lysvågen bliver man.
Jeg håber du snart får lidt mere søvn sødeste….Knus.
Spunky:
Undskyld misforståelsen: Man kan natrligvis godt have et rigt drømmeliv uden at genere omgivelserne 😉
Jeg er faktisk slet ikke i tvivl om, at du har et spændende liv bag de lukkede øjne,- du er tilpas skør i vågen tilstand til at måtte hente ideerne et sted fra 😀
Weekend-kram
Penpal:
Du fortjener det andeledes, men heller ikke her kan jeg med mine velmente ønskers begrænsede rækkevidde gøre en forskel.
Men jeg tænker på dig. Og sender dig alverdens gode karma og et par beskyttelsesbriller til modlyset 😯
Pas på dig selv hvor du end er. Lov mig det….
Det er meget frustrerende at se dyb elendighed i øjnene og ikke kunne ændre på det. Uanset vilje og kamp.
Netop, deraf afmagten.
(måske bør jeg tilføje at den genkendelse jeg snakker om ikke kun handler om min egen nuværende ynkelige forfatning, men også om netop at stå magteløs overfor et ramt menneske. Kunne puste på såret, men ikke stoppe blodet.)
Men som du er så eminent til at minde andre om, er der håb. Altid håb, så længe der er vilje som din og ønsket om at kunne være den forskel der vinder kampen.
Bare vid at dine ord og dit udtryk også kan udgøre en del af den forskel der animerer til at vilje videre. Det betyder ikke at du skal tage elendigheden på dig.
Du skaber så smukke billeder i den komplekse enkelhed!!!
Weekendpauseknus fra mig før jeg slukker for tankerne og forsøger at vilje lidt søvn frem i natten.
Kære Bitten
Den Komplekse Enkelhed. Meget, meget smuk mosaik af usammenhængende sammenhæng du rammer med dette udtryk.
Livet er nemlig alt andet end “Enten-Eller”. Selv afmagten rummer en mulighed. For at kæmpe og kæmpe sammen og kæmpe mod. Afmagten. Så selvmodsigende det end lyder – kompleks enkelhed?! 😉
Jeg sender lidt Ole Lukøje-karma i din retning, og håber du finder hvile.
Kærligst….