Drypsten
by Louise Juhl Dalsgaard
At være solsort i vintermørket. Synge sange, der sluges af lukkede vinduer og månens sabel.
Det er bare forplumrede ord og platromantiske drømme om forsvinden og Væren i én bevægelse. Drømme om skjul og uskyld. Drømme der får dage til at hænge sammen og nætterne til at smage. Af noget.
Det virker så dragende, dette at flyde ud og blive eet. ´Synge med et næb, der er hvad det er, hverken mere eller mindre. Ingen appel, bare kvidren og gennemskuelige kald.
”Oh at være en høne”
en drypsten
…en solsort i mørket
Der tabte du mig godt nok! 😯
drypsten?? og en høne???
den tekst slår krøller på mine tanker helt uden formål!
Jeg er indbegrebet af krøllede, formålsløse tanker og handlinger, these days.
Undskyld, hvis du lod dig smitte 😀
Men absurditeter og uforståeligheder er sjovt legetøj: Man kan lægge puslespil med dem. Vende dem om. Vende dem væk. Vende vrangen ud. Der er frit slag på alle hylder, for du er ikke bundet. Af mening eller formål.
Tjullahop 😉
hmmmm tror jeg er træt i dag for jeg føler mig helt hægtet af…
jeg kan ikke følge med! 😐
Åh, det er vel ikke så unormalt, at en høne skulle dukke op, når man nu befinder sig i fugleriget :). Kunne også ske for mig.
Drypsten..Der tænker jeg tunge tårer..
Flot sprogligt og rytmisk. Jeg kan godt lide, at du lader “Af noget” stå i sin egen sætning.
Skønt med: “hverken mere eller mindre” og ”at være en høne”.
“At være solsort i vintermørket” præciserer og er et godt billede på “forsvinden og Væren i én bevægelse”.
På min helt egen måde, kan jeg godt identificere mig med det, du skriver her.
Tak søde ballast for dine poetiske ord (tristhed kan være smukt).
Spunky:
Du er sikkert ikke træt,- bare normal 🙂
Ronja:
Kykkeliky 😀
Oh at være en høne, en solsort, en kylling i karry 😉
Jeg er så tom og trist, at jeg bliver nødt til at grine ad det. Hele.
Men snart, så….skal der grines !!!
Stort knus
Lonni:
Lige præcis! En tåre, en dråbe, en sorg, der ikke kan falde men bare hænger. Hvileløst.
Knus
Kære Maria:
En solsort i mørket. Hviskes ud og forsvinder. Men er. Gennem sin sang, med sit næb – med sin væren.
Sort i sort. Er jo ikke Intet. Det er bare…sortsort?
Min trished er ikke smuk!!!!!
Men hvor er det dejligt, at du finder min beskrivelse af den. Smuk.
Tak allerkæreste!
Jeg vil gerne sidde her hos dig og lægge puslespil med dine ord. Brikker, der bliver til tanker – og tanker, der skal lægges sammen til en stor.
Drømme der får dage til at hænge sammen og nætterne til at smage. Af noget…………
Kan man smage tanker?
🙂
Aftentanker
Blogwoman
Nemlig ballast, helt enig 🙂
kære ballast. Dine tanker er ikke meningsløse.
“At være solsort i vintermørket. Synge sange, der sluges af lukkede vinduer og månens sabel. ”
Se det gi’r mening. Men du bliver hørt. Af månens sabelslugende baglys, af vasketøj på snore og solsortseere på natteflugt fra nærværets myndigheder.
Knus og god weekend.
Blogwoman:
Om man kan smage tanker?
Ja, dét kan jeg. Og mærke dem,- de har forskellige former.
Men tankerne har for mig bedst af at få orm. I t sprog. Ikke nødvendigvis som en meningsoverenstemmelse med mine tanker men måske som en klang. En farve. En stemning. Med ord.
Jeg elsker når du lægger puslespil med mine ord BW. De bliver så fine af det!
Kærligst
Penpal:
Solsortseer..du er fantastisk søde!
Solsortseer…uhmmm. God ord. Blødt ord. Mere end et ord….
Selv rigtig god weekend og varme knus i din retning
“Take these broken wings and learn to fly” 🙂
Beo:
“All your life, you were only waiting for the moment to arise…” 😉
Smækkys. Til dig. Jeg øver mig, men det ligger lidt tungt med at finde modet. Ud af reden….
@beo : MrMr ?
Øhhh, dér gik jeg lige tabt
Enlighten me?
Mister Mister er en gruppe, der har indspillet et nummer, der hedder Broken Wings (tror jeg nok)
Men NU skal vi ha vildlaks – så nu er tårerne tørret forventningsfuldt ind – for denne gang 😉
Hav en fin weekend og hils!
Kh
Lonni
Penpal….tsk, tsk, tsk!
“White Album” fra 1968 😉
Ja der holder jeg mig altså også til originalen…men igen: It takes one to be one…eller sådan noget…
Kan man få en støtteskinne til sådan et sæt brækkede vinger?
Lonni:
Uhmmm…velbekomme!