Louise Juhl

Hvad gør man, når træet man skal rejse sig ved, er faldet. Når selv luften gisper efter vejret og trækfuglene virrer formålsløst med fjer. Når regnbuen begrænser sin skala til sort og hvid og skatten for enden forlængst er formøblet. Når dråberne suger fugt ud af sig selv og fortættes til tørhed bagerst i munden. Når skeletterne er kravlet ud af skabet, og der hverken er mere at skjule eller grave frem.
Hvad så.
Ja hvad så hvad