Hulelignelsen II

by Louise Juhl Dalsgaard

Længe så jeg dine spørgsmål som udråbstegn. Dit ansigt som en bortvendt ryg. Hænder, der skærmede – skubbede bort.

Senere så jeg udråbene som forklædte spørgsmål. Skjulte appeller og en længsel efter at nå frem. Øjne, der tryglede og et kald iklædt tavshed.

Nu ser jeg, at du former og formes. I formuleringen. Af spørgsmål og svar. Udråb  og tilbageholdtheder.

At du ikke er, men bliver. Dét, der høres og dét, der ses.