Louise Juhl

Det er mig, der vasker fliser for at finde vej til et fodkys.

Det er mig, der har fire øjne på hver finger. Et øje for Fortid, Nutid, og Fremtid. Og ét for Altid, det uklare øje.
Hypotesen, for eksempel.
”Kunne man forestille sig, at? ”

Ja.
Jeg kan forestille alt.
En ballonfigur: Hund den ene dag, en treøret kanin, den næste. [Det er ikke din skyld].
Jeg klæder mig ud som en afladsgave i kroppens våde kostumer.

Nu rejser jeg fire spørgsmål:
Dengang, nu, da og hvis.
?

Nu følger jeg spillets regler, som det sig hør og bør. Som det sig knæk og bræk. Som det sig vold og magt.

Nu skriver jeg historien, og bevisbyrden ligger derfor hos mig.