Louise Juhl

”Klappe, klappe kage i morgen skal vi bage én til far og én til mor og én til Dukkelise”

Der er for mange ender, der ikke når sammen, som med storbyers ensrettede logik.

Og der er endda flere ting der går op, stik imod forventningen. [Som nu fars og brød, en umage kombination og dog så vellykket]

Dukkeliserne?
De befinder sig i et sted midt imellem. Allestedsnærværende, og dog så langt fra:
Med øjne, der glor og glor som om de kunne se. Mig, os, det. Og mere bagved.

Børnene, de bare klapper. Og klapper i takt. Klappe, klappe for mor og for far.
Og for Dukkelise.

Der er for mange ender, der ikke når sammen her.