Kategoriarkiv: Engang et Hele

næsten

Hvad er smukkesthåb eller håbløshed? uanset hvadså mærker jeget ukendt øje i mit ansigtet øjenlågder letter og løfter verdenfra mine skuldre hvisker: Kom og jeg tør næsten ikke lytte men kun næsten.

Udgivet i Eksistens, Engang et Hele | Skriv en kommentar

Natglobus

Det er sket flere gange før. At jeg sidder i skuret og ikke kan komme ud. Det er af træ, skuret, noget af træet er mørnet, og der er udtræk af svamp i hjørnerne. Imellem plankerne falder der lys ind, … Læs resten

Udgivet i diskurs, Engang et Hele | Skriv en kommentar

Ensomig #232

I går talte jeg med en mand, mens jeg ventede på bussen, han spurgte, om han måtte sætte sig ved siden af mig, jeg svarede, det kan du tro. Han var 84 og på vej ind for at besøge sin … Læs resten

Udgivet i Engang et Hele | Skriv en kommentar

Ensomig #179 (jeg har ikke glemt #178)

Hver søndag går vi ned til søen, mig og hunden. Det er en slags ritual. Jeg har brug for den slags: At se at søen ligger, hvor den plejer at ligge. Det samme med badebroen og den gule hytte i … Læs resten

Udgivet i børnesange for voksne, Engang et Hele | Skriv en kommentar

Ensomig #106

For en skov er grøn ikke en farve, ligesom lilla ikke er for lyngen. Sandet, derimod, er sandfarvet. Det siger sig selv.    

Udgivet i Engang et Hele, portræt | Skriv en kommentar

Ensomig #105

i nat lå jeg og var bange for mørket og ikke mindst for mig selv, hvad vil det sige at være sig selv? er skoven sig selv, når det er regner? faldt i søvn og drømte, at alfabetet havde skiftet … Læs resten

Udgivet i Engang et Hele | Skriv en kommentar

Ensomig #104

åh at være et træ; vågne og være rank uden at spørge hvorfor.

Udgivet i Engang et Hele | Skriv en kommentar