Ensomig #55

by Louise Juhl Dalsgaard

Jeg gør mit bedste for at forstå, hvordan en professionel behandler kan ræsonnere sådan her:
Pt. har mange årsager til, at hun ikke får spist nok. Hun mener, at hun forsvinder som person, og har i det hele taget en fornemmelse af ,ikke at have noget indre jeg at holde fast i uden anoreksiens rammer. Jeg tror, at der er uendelig mange årsager til at pt. ikke får spist tilstrækkeligt, men egentlig er det ganske ligegyldigt med disse årsager, for alle intellektuelle og filosofiske overvejelser gennem årene har jo ikke bragt pt. videre. Derfor mener jeg, at hun SKAL spise og foreslår, at hun starter omgående
Jeg mener: Det er jo ikke “som sådan” et dårligt forslag, men at gøre problemet til en løsning, det er sjældent en god ide.