Louise Juhl

Jeg trækker replikker ud af din mund. Lange baglæns tråde, som jeg sluger og binder sammen til en fortid, du kalder for min.
Og jeg spørger dig om alt det, jeg endnu ikke kender. Om jeg elsker dig, for eksempel. Om jeg holder af slædehunde og om jeg folder figurer af japansk papir. Holder jeg af dine arme, giver jeg efter i dem?

Og du.
Du skal spørge mig om dig.

Sådan sker vi, sådan finder vi sted.