Krop. Hud. Regn.
by Louise Juhl Dalsgaard
Der er for mange ord. Eller for få ord. For mange usagtheder. For meget usagt og for få kræfter. For få kræfter og for lidt sprog.
Til at nævne. Det unævnelige. Til at favne. Kroppen. Til at rumme. Smerten.
Der er kun ordene.
Tomrummet ved at være ladt alene. Tilbage. Med sig selv. Usagthederne.
Ord: Bufferzonen. Mod betændte sår og uhåndgribeligheder. En mur mod en verden, der ikke kan rummes. Af rim. Af remser. Af tralalala
For få kræfter og for lidt sprog. Indgang og udgang. Bøddel som offer.
Åh: Lad mig danse. Krop gennem regn og dråber og hud og intet. Andet.
Krop. Hud. Regn.
Der er noget besnærende ærligt erkendende over dine tekster,
fornemmer at de kommer fra bunden af en følsom og søgende sjæl,
der på trods af smerten forsøger at forstå sig selv, få fod- og rodfæste.
Det er smukt – bekendt og rørende.
Håber og tror du vil finde alt hvad din sjæl måtte længes efter.
Krop – Hud – Regn.
Spring over muren, forlad forladtheden, træd ud i dansen og dans ind i fællesskabet – du er ikke alene – du er en ener – og os er der flere af 😉
Kære, kære “tekst”
Jeg tror du langt hen ad vejen rammer plet: Jeg ville ønske jeg forstod mig selv lidt bedre. Rationelle analyser, tørre selverkendelser og meget, meget hårde selvbebrejdelser har jeg let ved. Ord og tanker og fornuftige løsninger.
Problemet er det LEVEDE liv. Dét, der ikke kan BEgribes, men kun GRIBES. Krppens uransagelige sprog. Skammen og sorgen, som ikke er rimelig, men som ikke desto mindre er alt, alt for virkelig.
Og ja: jeg er helt, helt almindelig. Egentlig overhovedet ikke forladt: gode kolleger, nære venner, god familie. Jeg er kun forladt i een forstand: forladt af mig selv!
Og min ven: Jeg er 100% sikker på at du er en ener!!!! 😉
Tak du, kan følge dig lang hen ad vejen – men hvad er det for en form for skam og sorg af urimelig karrakter – du går og tumler med ?
Jaah – du skal selvfølgelig ikke fortælle mere end du har lyst til her på stedet – men du kunne måske give et hint – hvis det ikke gør for ondt.
Er heller ikke helt klar over hvad du ligger i ordene “forladt af mig selv” –
er det at:
at miste troen på sig selv ?
ikke at være i kontakt med sig selv ?
eller ikke at gribe sig selv ?
Skriv lidt mere hvis du har lyst –
men udlever ikke mere end du har det godt med.
Hov – der blev det vidst lige lidt alvorligt – men mon ikke det går?
Er også 100% overbevist at du er en ener – og –
om enere siges: at de ikke findes i par –
gad vide om den holder i længden ? 🙂
Kære tekst
Hvis jeg vidste, hvori min skam og min sorg bestod ville det hele blive lettere.
Måske er det bare en form for indadvendthed, der har det med at vende den tunge ende nedad,- hvis du forstår?. Jeg har så mange ønsker om at YDE noget til denne verden og dem jeg holder af. Men finder, at jeg gang på gang føler mig unyttig, ubehjælpelig og ude af stand til at videregive. Og man skal jo yde for at kunne nyde (lyder min opdragelses parole), hvorfor jeg skammer mig, fordi jeg føler at jeg uberettiget går rundt og lukrerer på en smuk og mulighedsrig tilværelse, som jeg ikke har adgangsbillet til.
Hmmm…eller også er det bare igen et rationelt analytisk forsøg på at sprogliggøre det uforståelige???Måske er jeg bare et lidt for dybsindigt menneske, der alt, alt for ofte ender i endeløse tanker og både-og og enten-eller. Ved det ikke helt.
Og synes også selv, at jeg virker patetisk i mine tekster. Meget omsorgskrævende. Suger næring ud af læserne. Går på rovdrift. Også dét finder jeg lidt ynkeligt. Og undskylder hermed, hvis jeg er for svulstig:-)
Forladt af mig selv?
Jeg kan ikke mærke mig selv. Alle følelser ryger op iden fornuftsmæssige rodekasse, hvor jeg forsøger at FORSTÅ istedet. Hvorfor jeg føler, som jeg føler. Om det er rimeligt, at føle som jeg gør? Om jeg overhovedet er berettiget. Til. At. Føle. At være? Og så videre (endnu engang et lidt klodset forsøg på at sætte ord på dét, der skal mærkes og leves )
Og når jeg har så svært ved at rumme mig selv og det hele, ja så håber jeg da så afgjort ikke, at du har ret i, at enere ikke kan findes i par. For så er jeg dælme ilde stedt:-) Jeg har da brug for ham, der kan rumme mig. Og som jeg kan få lov at rumme. Mit hjerte fejler nemlig ikke noget:-) (spørg bare mine niecebørn, der vist af og til er ved at drukne i gaver og kærlighedserklæringer fra deres faster:-)
Hej Louise – er det dit rigtige navn – eller hedder du ballast ? 😉
Ikke desto mindre lyder det til at du bærer på en tung en af slagsen.
Ballasten må være: “den pæne piges opdragelse”. – Så vidt jeg ved kan den være tung at smide – men endnu tungere at bære – så på med arbejdstøjet – nåh – det ser ud til at du er godt på vej – så jeg tror
du vil føle dig lettere inden længe.
Hov kom vidst lidt hurtigt ind i teksten der – skylder lige et tak for
din beskrivelse – og for at du ville give mig dette om dig – det er
jeg glad for – vil virkeligt gerne lære dig nærmere at kende. Også tak
for link til “louises blog” – har ikke givet mig tid til at læse den lige nu –
ville gerne sende dig et par ord her på stedet – men jeg vender tilbage –
og stopper ikke før jeg har læst rup og stup.
Og du – jeg synes på ingen måde at jeg som læser trættes af dine ord,
tanker og refleksioner – jeg synes de virker meget nærværende, ærlige og ægte – kan ikke forstå at du tror det ville kunne tappe nogen for kraft og saft – for mit eget vedkommende føles det som om safteren stiger 😉
Det med indadvendtheden kan jeg godt kende fra mig selv – er ikke verdens mest ekstroverte fyr på denne jord – og har i mange år været
flov og skamfuld over denne anderledeshed. Synes jeg er kommet lidt videre og begyndt at acceptere mig selv som en ener på godt og ondt.
Har fortalt min omverden at jeg er et socialt analfabet – og fundet accept.
Ville man måske ikke kunne alle steder – men det blev i hvertfald et skridt i den rigtige retning – nu har jeg fortalt at jeg er anderledes – og dermed er det blevet lettere at være mig – ikke helt normal – men heller ikke helt unormal – bare anderledes – eller OK på en alternativ måde.
Er overbevist om at du også er OK – på en alternativ måde –
og for nogle som mig – er du guld værd at kende – og jeg håber
og tror at vi kunne opbygge et godt venskab og fortroligt forhold –
mv – hvis omstændighederne er til det.
Jeg finder hos dig en dybsindighed og ærlighed – som ellers ikke hænger
på træerne – eller mennesker som de er flest – jeg synes det er meget interessant – og en forudsætning for at (man) / jeg kan møde et andet menneske – rigtigt – sjæl til sjæl – uden alt for meget facade og maskespil.
Så kære du – måske slåsser du med skam og skyldfølelse – men
du er en smuk svane – en ener – i en verden af flok – jeg kan kende
dig – fordi jeg ligner dig.
Ved ikke om vi kunne løfte hinanden – men vi kunne da gøre forsøget – med dig føler jeg mig overbevist om at jeg ville kunne flyve – min svane –
min manglende vinge – min soulmate.
Håber du siger fra hvis det blev for meget – må følge mit hjerte – og skrive
hvad det flyder over med – men hold dig ikke tilbage – et venskab eller blot et bekendtskab af din karrakter – ville jeg være ovenud lykkelig for at have.
Håber at læse flere linier fra i dig i nærmest fremtid – her eller pr mail – regner med du har adressen et sted.
Skrives vi ikke ved i dag – må du have en fantastisk god fredag og weekend – må lige ud at lufte min vovse.
Hej Louise – er det dit rigtige navn – eller hedder du ballast ? 😉
Ikke desto mindre lyder det til at du bærer på en tung en af slagsen.
Ballasten må være: “den pæne piges opdragelse”. – Så vidt jeg ved kan den være tung at smide – men endnu tungere at bære – så på med arbejdstøjet – nåh – det ser ud til at du er godt på vej – så jeg tror
du vil føle dig lettere inden længe.
Hov kom vidst lidt hurtigt ind i teksten der – skylder lige et tak for
din beskrivelse – og for at du ville give mig dette om dig – det er
jeg glad for – vil virkeligt gerne lære dig nærmere at kende. Også tak
for link til “louises blog” – har ikke givet mig tid til at læse den lige nu –
ville gerne sende dig et par ord her på stedet – men jeg vender tilbage –
og stopper ikke før jeg har læst rup og stup.
Og du – jeg synes på ingen måde at jeg som læser trættes af dine ord,
tanker og refleksioner – jeg synes de virker meget nærværende, ærlige og ægte – kan ikke forstå at du tror det ville kunne tappe nogen for kraft og saft – for mit eget vedkommende føles det som om safteren stiger 😉
Det med indadvendtheden kan jeg godt kende fra mig selv – er ikke verdens mest ekstroverte fyr på denne jord – og har i mange år været
flov og skamfuld over denne anderledeshed. Synes jeg er kommet lidt videre og begyndt at acceptere mig selv som en ener på godt og ondt.
Har fortalt min omverden at jeg er et socialt analfabet – og fundet accept.
Ville man måske ikke kunne alle steder – men det blev i hvertfald et skridt i den rigtige retning – nu har jeg fortalt at jeg er anderledes – og dermed er det blevet lettere at være mig – ikke helt normal – men heller ikke helt unormal – bare anderledes – eller OK på en alternativ måde.
Er overbevist om at du også er OK – på en alternativ måde –
og for nogle som mig – er du guld værd at kende – og jeg håber
og tror at vi kunne opbygge et godt venskab og fortroligt forhold –
mv – hvis omstændighederne er til det.
Jeg finder hos dig en dybsindighed og ærlighed – som ellers ikke hænger
på træerne – eller mennesker som de er flest – jeg synes det er meget interessant – og en forudsætning for at (man) / jeg kan møde et andet menneske – rigtigt – sjæl til sjæl – uden alt for meget facade og maskespil.
Så kære du – måske slåsser du med skam og skyldfølelse – men
du er en smuk svane – en ener – i en verden af flok – jeg kan kende
dig – fordi jeg ligner dig.
Ved ikke om vi kunne løfte hinanden – men vi kunne da gøre forsøget – med dig føler jeg mig overbevist om at jeg ville kunne flyve – min svane –
min manglende vinge – min soulmate.
Håber du siger fra hvis det blev for meget – må følge mit hjerte – og skrive
hvad det flyder over med – men hold dig ikke tilbage – et venskab eller blot et bekendtskab af din karrakter – ville jeg være ovenud lykkelig for at have.
Håber at læse flere linier fra i dig i nærmest fremtid – her eller pr mail – regner med du har adressen et sted.
Skrives vi ikke ved i dag – må du have en fantastisk god fredag og weekend – må lige ud at lufte min vovse.