Louise Juhl

Jeg kan godt se tingene  fra din side, men jeg er ikke sikker på, at det vil gavne hverken dig eller mig.
Jeg er træt af at trække dit vejr, at fordoble din følelse af at være alene. Din krop falder og jeg falder, og trappen er vindel og vi farer vild.
*
Hvis jeg tager mine øjne, og lægger dem i et glas vand, så kan jeg leve som om, jeg har tabt mine tænder. Jeg kan børste dem, jeg kan stille dem i en montre, jeg kan kende min alder ud fra slidflader og mængden af kalk. Jeg kan datere, placere, anslå et forløb.
Under mikroskop vil jeg finde rester af drømme, der har sat sig som plomber, i de bagerste tyggeflader.

Jeg vil lære mig selv at kende, øje for øje, tand for tand.