Louise Juhl

Jeg tror, jeg vil fatte mig i korthed, ellers ødelægger jeg den gode stemning.
Af samme grund vil jeg heller ikke begynde at pille i den samtale, der fandt sted. Dén hvori også du tog del, ikke åbenlyst nej, men som en telefonpæl, der lyste natten op og gjorde det umuligt at falde i søvn.
Siden da har jeg haft et anstrengt forhold til lys, til nætter, til søvn.
Det er mange anstrengelser at have.

Det er ikke din skyld, nej, lad os for alt i verden ikke tale om skyld, alt hænder jo af en årsag, og enhver årsag har sin egen forangående årsag. I sidste ende er alt en tilbagevirkende kraft.
Barndommen, således, er krudtslam fra et geværløb, der peger fremad.
Eller noget i den retning