Louise Juhl

ubehageligt så kynisk jeg bliver i toget op gennem Jylland, jeg hører “wild horses” i høretelefonerne, og vil skide på de to overfor, der overgår sig selv i beretninger om tragik og fortider, knojern, kløvede lår, “at tilgive sig selv, at man ikke kan tilgive”, tror jeg, de kalder det, jeg sukker hørligt og tænker at alting var bedre engang, også musikken, wild horses for fanden,

lige om lidt står jeg af.