Louise Juhl

Jeg har feber og kan ikke finde hvile. Jeg forestiller mig hele tiden, at mine knæ er satelitter, der er programmeret til at fare vild.
*
En vinter bygger jeg en iglo i haven, lige præcis stor nok til, at jeg kan sidde i den, hvis jeg folder mine knæ og bøjer hovedet.

Min mor stikker hovedet ind. Hun spørger mig, “hvad det her nu skal gøre godt for?”

Sådan lærer jeg kulden at kende:
En iglo, jeg kan flytte ind i, når jeg ikke gør godt for noget.