Agnes dagbog, side 57

by Louise Juhl Dalsgaard

Så:
stikker jeg den højre hånd ned i en gryde med vand, sætter gryden på komfuret og tænder på højste blus. Idet vandet begynder at koge, kan jeg mærke det i hånden, først en let prikken, så en mere intens bidende smerte, til sidst mere end det.

Så: tager jeg en pen, og begynder at skrive. Jeg holder fortsat den højre hånd i det kogende vand. Det koger, vandet koger.

Så: tager jeg pennen med den venstre hånd og skriver “Av”. Fjerner pennen fra papiret og ser, om det jeg har skrevet, virkelig er, hvad jeg brændte for at sige.