Appel

by Louise Juhl Dalsgaard

Skingerheden

Er det værste

Den næsten prostituerede faldbydelse

Og hænderne der rækker

Ud

Efter ingenting og alt

Griber dét

Der ikke er

Og sukker falsk tilfredsstillet

I mangel af bedre

Selv Ulven bliver træt

Af Peter

Og fortællingen mister pusten

Ligger som et tabt lommetørklæde

Og suger taknemligt den fugt

Rendestenen levner

Skingerheden

I gentagelsen

Gentagelsen

Gentagelsen