Arvinger

by Louise Juhl Dalsgaard

Sprog skabte verdener.
Mænd dannede grupper, skabte sammenhold og fremdrift. Kvinder derimod lavede kliker, skabte splid.
Det var i hvert fald historien, som den blev fortalt og umærkeligt fik lov at glide ind som en slags sandhed, ingen stillede spørgsmål til.
’Kvinder er kvinder værst, lød fortællingen, der blev delt af alle og overalt, selvom ingen rigtig vidste, hvor den stammede fra eller hvad den byggede på. Det var bare én blandt utallige fortællinger, vi havde arvet fra vores forældre – og de af generationerne før dem. En stemme fra for længst, et rungende malm.