Louise Juhl

destory.dk

Sommerpostkort #6

Da David Bowie døde, kørte jeg 110 km/t på motorvejen, det var i januar og koldt. Jeg hørte det i bilradioen og kørte ind i nødsporet, satte katastrofeblink på. Jeg steg ud af bilen, satte mig på hug i grøftekanten og råbte “nej”. Flere gange råbte jeg, det lød sikkert helt åndssvagt. “Nej”- som om […]

Sommerpostkort #5

I går var en mærkelig dag. Jeg skrev noget vigtigt men fortrød, og rensede i stedet vasken med en overskåret citron. Sådan er det med det meste af, hvad jeg gør. At jeg gør det, for at undgå at gøre noget andet. Senere var jeg ved øjenlæge. Min aftale lød på kl. 14.45, men som det […]

Uredigeret flæben.

Hver gang jeg sætter mig ned for at skrive, er der en stemme indeni, der hvisker “nej!” Du skal ikke skrive mere, kvindemenneske, du skal tie, ingen orker at høre på dit pis, din åh-så-fucking-inderlige-smerte. Din angst, der vækker dig hver morgen, din tvivl: Hører jeg til her i verden, her i huset, i min […]

Sommerpostkort #4

Jeg køber båden en mandag. De har meldt heldagsregn, og jeg har ikke mere at gøre her: Udhænget er malet, blomsterne hængt til tørre, gulvet har fået lak. Flere steder er malingen på båden skallet af, ejeren kalder det en charmerende detalje: “Hun er en erfaren dame,” jeg nikker og fører min hånd henover træværket, tilføjer, […]

Sommerpostkort #3

Jeg er bange for ting, jeg ikke forstår. Mine øjenbryn, for eksempel, hvad de gør godt for, mine knæ. Men mest bange er jeg for mig selv.Jeg åd engang et helt rugbrød, det var nat og jeg var nøgen. Jeg halvt sad og halvt lå på køkkengulvet og tyggede mig bid for bid igennem det […]

Sommerpostkort #2

Verden skriver med CAPS LOCK her til morgen. Luften er tæt af fugt, som om den er lige ved at græde eller lige er holdt op. Jeg har været vågeni to timer, og er fuld af noget, jeg ikke ved, hvad er. Jeg sætter mig for at skrive det frem, men kommer ved en fejl […]

Sommerpostkort #1

Fuglene forsvandt, før du nåede at vinke farvel. Nu var der kun duer tilbage, og selvom de havde vinger og kunne flyve, var de ikke dine fortrolige. Så du sad alene på din altan og røg cigaretter. den ene efter den anden. Du formede dine læber til et O og pustede ringe af røg. Jeg […]

Bid for bid og se!

Tak til i går for at komme og gå – og til i dag for cirka det samme. Tak til rase for at rime på karse og til hækken udenfor, som sikkert trænger: TAK.Også tak til den politimand, der for enogtyve år siden hjalp mig ud af et kælderrum, og fik mig til at love […]

Booktalk

Dagen efter er der arrangement på biblioteket, en præsentation af forårets bøger. Jeg sidder allerbagerst og ser ind i række efter række af rejste nakker. En kvinde bliver ved at række bagud med sine hænder, trække i sin hestehale, af en eller grund giver det mig lyst til at skrige.  Efter præsentationen får vi tilbudt […]

Indeni og udenpå

Hver morgen tager jeg cyklen, kører ad de små veje ud til Poulstrup Sø, det er urimelig smukt overalt, foråret lyser stædigt og bleggrønt fra rabatterne. Jeg kan ikke leve op til, det jeg ser, føler ingen glæde ved det. I haverne er der tidlige krokus i haverne, ved søen brysthøje siv. Solen er næsten […]