det simple som en mulighed
Det simple som en mulighed:at gå at se at rede sit hår skære en tomat i både og give fuglene hvad de fortjener hælde sorg i en skål og stil den ud til kattene elsk dem for at slikkedine sår
Det simple som en mulighed:at gå at se at rede sit hår skære en tomat i både og give fuglene hvad de fortjener hælde sorg i en skål og stil den ud til kattene elsk dem for at slikkedine sår
Et sort hul er et objekt i rummet, der er blevet presset så meget sammen af tyngdekraften, at det ingenting fylder.Et sort hul vokser, når stof falder ned i det. Særlinge findes alle steder. Det læser jeg i en artikel på nettet. I fysikken kaldes særlinge for singulariteter og er punkter, hvor de vante måder at […]
“Det rigtigste, jeg håber at kunne skrive, befinder sig nok der, hvor det familiemæssige og det sociale, myten og historierne mødes…hverken fotografier eller mine erindringer eller hvad familien kan fortælle, kan give mig denne sandhed” “Det drejer sig om at finde en sandhed […], som kun kan nås gennem ordene”Annie Ernaux, Kvinden.
I går tilbragte jeg sammen med et menneske, jeg først for nylig har mødt. Hun hedder Eva og er en gave. Vi talte om hvide dværge og om stjernetegn. Mumrik, min hund, er født i tvillingens tegn, det er min mor også. Tvillingens tegn har Merkur som styrende planet. Merkur er den mindste af alle […]
Det er altid godt at blive klogere, men det er ikke altid rart.I går lyttede jeg til “Sygt nok”, et afsnit fra den 20. november 2020 med undertitlen “Bare ryg, drik og spis – så længe du er veluddannet”. Programmet handlede om social ulighed og hvordan en sådan afspejler sig i befolkningens sundhedstilstand. Altså: Middellevealderen for […]
Senere ser vi Lykkehjulet. Vi skal gætte et ord på elleve bogstaver, der har M på både plads nummer tre og fire. ”Sommerferie” gætter mor, og begynder at snakke om Lanzarote og liggestole med parasoler. Og Papas Arrugadas, som hun forklarer, er kartofler, man dypper i en stærk sovs. ”Så lejer vi en scooter og kører ud og ser […]
Lyden af en bil, der bremser. En dør, der smækker. Mor, der siger: “Ikke nu, drengen er jo med.”En mand træder nærmere, mor skubber mig forsigtigt i ryggen:”Bare gå, skat, jeg skal nok indhente dig.” Hun går hen til bilen, holder en håndflade op, som for at sige: “Jeg kommer” Manden har en forvasket cowboyjakke på […]
Livet er mærkeligt, det er døden også. Sines mor får kræft i april. Vi sidder udenfor Jensens bøfhus en fredag, jeg har bestilt frokostbøf og softice med drys til dessert. “All you can sat”, kalder de konceptet, jeg er i gang med min tredje portion, da Sine siger:“Min mor har forresten kræft.”Jeg roder lidt med skeen […]
Jeg drømte om en sten i nat, en meget ensom sten, som ingen talte til eller hørte på. Til sidst gav den op, gjorde sig hård og kold, og alle omkring den så tilfredse rundt på hinanden: “Hvad sagde vi!”
Kære Sagen er at jeg er vred, men ikke på nogen. Sagen er, at jeg er ked af det, men ikke over noget. Sagen er, at jeg er et nul, men at alle insisterer: “Åh jamen, SIKKE. et nul!” Så rund og flot. Nullernes nul. Sagen er, at jeg har ondt i kroppen og ondt […]