De lånte bøger på biblioteket, andre købte de. Marie Cardinals ‘Ord som forløser’, snart slidt af utallige gennemlæsninger, æselører på hver fjerde side og noter i margin skrevet med blyant, så de kunne viskes ud: Ja! eller Husk dette! Altid efterfulgt af udråbstegn. Når det lod sig gøre, det gjorde det sjældent, gik de til foredrag: Hørte […]
Vores mødre var flittige, holdt sammen på det meste. Passede både udearbejde, indkøb, madlavning og mestrede samtidig det store overblik. Huskede at sende kort på selv de mindste mærkedage til fjerne slægtninge, vi ellers kun kendte ved fornavn. Tante Elly og Onkel Jens. Små firkantede kort med hilsner fra livet i praksis: “Hjerteligt tillykke, her […]
Der var ikke bare hvad, der blev sagt, det var også måden, det blev sagt på, til hvem, i hvilket tonefald, blikket, der fulgte med. De små men fuldkommen afgørende biord: jo, vel, nok. Det kommer jo ikke som en overraskelse’ ‘Det var vel, hvad man kunne forvente’‘Det var nok alligevel også det bedste’ De færreste vidste vel […]
I går så jeg den norske dokumentar ‘Kunstneren og tyven’, om den tjekkiske kunstner Barbora Kysilkova, der får to af sine væsentligeste værker stjålet ved en udstilling i Oslo. Gerningsmanden pågribes og Kysilkova opsøger ham, og ender med at portrættere ham i flere værker. Der er flere ting, der gør dokumentaren interessant. Spørgsmålet om, hvem […]
Og der var pølsemanden, som hver dag trak afsted med sin vogn, året rundt, også på søndage. Tidlig morgen og igen sen aften. Han var ven med alle på dén der måde, man kan være venner uden egentlig at kende hinanden. ‘Joh’ og ‘jaja’ og ‘det sædvanlige, tak’. En dag dukkede han ikke op, pladsen, […]
Det nyttede ikke at tale om det, så hun holdt kæft. Om de tre børn, som åbenlyst var ét for meget. De skiftende arbejdstider og mange indkøb, der som regel endte med at være så tunge, at hun endte med at trække cyklen hjem. Så var der vejfesterne, en påskefrokost og spejdernes sankthansbål med ‘snobrød […]
Vi skulle på gymnasiet og have os et solidt udgangspunkt, selvfølgelig skulle vi det, ‘almen dannelse’ var kodeordet. Ikke, at de andre, dem der valgte EFG eller Handelsskole var mindre dannede, naturligvis ikke, men at lære om teknik og tal var nu engang ikke det samme som at læse Illiaden eller at kende til trediveårskrigen. […]
Der var ting, der var uundgåelige. Som mæslinger og røde hunde, lus og børneorm. Og andre ting, der ramte i flæng: Alt for vedholdende hvalpefedt, uren hud, talblindhed. Tidligt punkterede drømme: En dreng fra parallelklassen spiste svampe til en fest og mistede forstanden. Han drev omkring i området ved Grønlandskvarteret med skræmte øjne og skreg […]
På pensum var postmodernisme og fremmedgørelse, vi skrev stile om Strunge, lapis lasuli og storbyrus, læste artikler om meningens ophør. Vi lærte at afsløre skjulte budskaber i magasinernes reklamer, og om forbrugersamfundets mange fælder. Alt var til salg, fik vi at vide, hele tilværelsen var ikke andet end én lang af række tilbud og løfter […]
Damer, for eksempel, der lugtede af tung parfume, og som vi talte om på afstand: Hvad var det mon, de forsøgte at skjule, disse kvinder. Hvad gemte der sig bag skyerne af rosenvand og orientalske krydderier: Skabe fulde af skeletter, skjulte liv, tomme skaller? En mislykket dansekarriere, måske, eller en fortrudt abort? Måske det rene […]