Man må gøre sig stærkt. Banke hårdt. Hjertet er en muskel og øvelse gør mester. Fuglene lyder som en flok. Jeg lukker øjnene og er fem år. Ni. En læge føler mig på siden af min hals, lyser mig i øjnene, lytter til hjertet. –Alt er, som det skal være, siger han, og jeg tør […]
Jeg lå hele natten ved siden af et telefonrør, der meldte optaget. Det var et af den slags med spiralledning og en rund kreds af huller, beregnet til at tale igennem. Men der var ikke nogen at tale med, udover telefonens monotone dovne dut. Igen og igen, dut og dut.Alligevel lagde jeg ikke på, men […]
Jeg drømte, at Bjørn Rasmussen gik luciabrud gennem Aarhus’ mennesketomme gader. Han bar mundbind og lysekrone – ellers kun hud. Jeg tror aldrig, jeg har set noget så lysende nøgent og nøgternt, noget så smukt.
jeg beslutter at tilgivesolen at denligner en skydet er det sammemed min farjeg ved ikkehvordan jeg skal sige det: vinteræbledunnæve i min vindueskarmkravler en lille snegljeg nænner ikke atfjerne den derer jo så fåvirkelige tingi den her verden og jeg er ikke en af dem
Jeg husker ikke, hvem eller hvad jeg drømte om. Men jeg husker clockradioens selvlysende tal klokken 05.45, og at hver dag føltes som den første af sin slags: Lige præcis dén kæreste med dét hjerte på dén søndag i dét Herrens år.Jeg husker også, at det var som om, der altid var en sky for […]
Jeg kan huske at være bange for at være for meget. Og at være bange for at blive glemt. Jeg kan huske – en del år senere- at blive spurgt, om jeg troede, at de to ting hang sammen. Jeg kan huske at finde min mor på gulvet i vindfanget. Hun sad med let spredte […]
Jeg tænker så tit, at jeg vil begynde med begyndelsen, men så kommer jeg i tvivl: hvornår begyndte det, og hvad var det, der begyndte og har det nogensinde ‘ikke været.’ Går jeg tilbage i mine noter, er det ikke den samme begyndelse, jeg finder. Nogle gange er jeg seks år andre gange tættere på […]
Jeg vågner, børster krummer af lagnet og tjekker mobilen for beskeder. Min mor skriver af og til sent om aftenen, små beskeder, jeg kan vågne op til. Hun kender mig og mine morgener. Hun ved, at jeg, som fru murermester Jessen i Matador, trænger. Ikke til kager, men til håb. Og ja, hun har skrevet, […]
Som lille rejste jeg en sten allerbagerst i haven. Hver dag besøgte jeg stenen, jeg talte med den: -Hej lille sten, går det godt lille sten, er du glad om dit hjerte? Bagefter fortalte jeg den, hvad jeg havde lavet i dagens løb: At jeg havde spist cornflakes og sunget rundesang, været på legeplads og […]
Jeg ved ikke, hvad der skete mellem dengang og nu. Jeg ved bare, at dengang stod jeg dér, og at nu står jeg hér. Det ‘ind imellem’ er det, det er blevet til. Den, jeg er blevet. Jeg har skrevet en bog om det, om det imellem. Den hænger sammen, som i går hænger sammen […]