Louise Juhl

destory.dk

ensomig #937

Er der ikke nok nogen, der vil sige, at det ikke er sandt? Eller i det mindste, at sandheden er begrænset. At der findes noget andet og mere i en kasse, vi har glemt oppe på loftet: Et lige om lidt eller en besked fra den 28. juni kl 13.31: ‘der er køligere vejr på […]

ensomig #936

Forstå kommer af det nedertyske vorstan ‘for-stå’, altså bogstavelig talt at stå stille over for eller at stille sig hen til noget for at undersøge det. Det er også derfor, det ikke giver mening at tale om at ‘forstå døden’. Der er jo ikke længere noget at stille sig hen til. At undersøge. Den, man […]

ensomig #936

Jeg gads godt være smart, men jeg gids ikk’ alle de overvejelser, der følger med. Som nu. Er mine bryster en opfordring og hvis ja, til hvad? Er min røv en fornærmelse, er mit køn et kompas? Jeg er træt og stolt. De to ting hænger sammen – men ikke med hinanden. Det er onsdag, […]

ensomig #935

I går faldt jeg i snak, vi talte om tid: Vi betragter som regel tiden som en linje. Et før, et efter og derimellem det ganske lille punkt, vi kalder Nu, og som er omme i samme øjeblik, vi tænker på det. Jeg foreslog at se på tiden, som et rør, vi fylder med nu’er. […]

ensomig #934

Hej lille drøm. Nej, det var ikke en drøm, men den pureste virkelighed, da jeg blev healet af Pia Raug. Det var i ’94 på Amager Strandpark til et grundlovsarrangement med Folkebevægelsen mod EU. Hun havde sit karakteristiske tørklæde snoet om håret, og de skønneste skæve tænder. Jeg var dengang milimetertynd og hundefrøs, men Pia […]

ensomig #933

i en tråd på facebookdiskuteres det omman kan kalde det et overgrebat elske sine børn for højt jeg ville ønske jeg havdeet barn at elskeistedet sender jeghjerte-emojis i gramsingen går frigud og hvermand får et hjerteselv kundeservicemedarbejderenfra helsam.dkder straks kvitterer meden pose vingummi oglovning om fri portohvis altså jeg køber for mereend 500 kroner men […]

ensomig #932

Tak til septemberen for aldrig at svigte. Tak til min kindtand for ikke at gøre ondt. Tak til den sang, jeg ikke kan huske, som holdt mig vågen den halve nat. Tak til min mor for bare at være og til 42 for at være svaret på alt. Tak til det røde tegltag på huset […]

ensomig #931

Jeg har lige talt i telefon med min far. Det sker ikke så tit, faktisk alt for sjældent, men i dag skete det altså. Det var mig, der ringede ham op, og han tog med det samme sin telefon og sagde: “Hej Lousen.” Jeg ville høre, hvordan det gik med sangtræningen. For nogle dage siden […]

ensomig #930

Jeg kan huske at drømme om at være lam i benene og køre i rullestol og at alle skulle have ondt af mig Jeg kan huske at sidde på hug i en skov og skide og at tørre mig med mos. Jeg er i tvivl, om det virkelig er sket eller om det bare er […]

ensomig #929

Jeg kan huske Ghandi-filmen, The der Hunter og Akira Kurosawa’s De Syv Samuraier. Den sidste mest, fordi den var så lang. Jeg kan huske Soda stream-maskinerne og den sjove lyd, det gav, når man trykkede kulsyre ned i flasken. Boblerne var grove og bøvsende, smagen syntetisk. Jeg tror, de fleste holdt mere af ideen end […]