ensomig #929

by Louise Juhl Dalsgaard

Jeg kan huske Ghandi-filmen, The der Hunter og Akira Kurosawa’s De Syv Samuraier. Den sidste mest, fordi den var så lang.

Jeg kan huske Soda stream-maskinerne og den sjove lyd, det gav, når man trykkede kulsyre ned i flasken. Boblerne var grove og bøvsende, smagen syntetisk. Jeg tror, de fleste holdt mere af ideen end af dens udførelse.

Jeg kan huske min venindes girafbamse, Klavs, som jeg “opererede i halsen,” for betændte mandler. En meget kompliceret operation, hvor jeg måtte åbne dyrets lange hals med en fjerkræsaks, pille fyldet ud og erstatte med stramt rullet køkkenrulle. Giraffen blev aldrig rigtig sig selv igen efter indgrebet.

Jeg kan huske, at pigerne i min klasse besluttede sig for at stemme om, hvad der var det klammeste i hele verden. Vi skrev vores forslag på små sedler, der omhyggeligt blev foldet sammen og lagt i en plastikkop. Da stemmerne var talt op, var der flest stemmer på: “søvn i øjenkrogen.”

Jeg kan adventssøndagene, med Christmas Carolls på anlægget, tændt adventskrans og “fjernsyn forbudt”-reglen.

Jeg kan huske, at jeg ind imellem “snød”, når en, jeg ikke gad at snakke med, ringede. Jeg tog telefonen og sagde mit navn, men så snart jeg fandt ud af, at det var en, jeg ikke orkede, lod jeg som om, forbindelsen var dårlig:
“Hallo?” Haaallo?” “Er der nogen?” – indtil personen i den anden ende opgav og lagde på. 

Jeg kan huske 0059 og at tale meget længe med en mand fra Ikast, der havde været danmarksmester i sjipning. Han blev ved at spørge, om jeg havde nogle “særlige preferencer”, og jeg svarede helt hen i vejret, fordi jeg ikke var klar over, hvad ordet preferencer betød.

Jeg kan huske dressurridning på tv. Timer med små trip på stedet, katatonisk nikken og hestens rundgang om sig selv – først den ene vej, så den anden. Det fuldkommen kejtede ved hele situationen.

Jeg kan huske Culture Club med Karma chameleon og Boy Georges makeup.

Jeg kan huske at spille strippoker. Det var på en lejrskole i 5.klasse, og jeg var den første til at måtte smide alt tøjet, hvilket præcis faldt sammen med, at min klasselærer åbnede døren ind til sovesalen for at spørge, hvad vi lavede. Jeg kan huske, hvor afsløret jeg følte mig. Ikke så meget ved at være nøgen, som ved at møde min lærers misbilligende blik.