Ballast Stardust

by Louise Juhl Dalsgaard

Jeg ved godt, jeg er utilpasset. Upassende. Sukker for meget. For højt. Og for længe ad gangen, ikke mindst. Da jeg ikke kan undskylde mig med astmatisk bronkitis eller lignende luftvejssygdomme har jeg besluttet, at piben skal have en anden lyd: Fra nu af skal der dælme spilles sækkepibe. Og det i den helt store stil.

Byfest, tombola og skotsk optog. Tjuhej hvor det skal gå: På med kilt og ponpon-hat, en enkelt tamburmajor i stram honnør og… off we go!!

Ikke mere eksistentiel træthed, ikke flere barndomtraumatiske våndelser, slut med såvel undskyldninger som savn. Nu skal der spilles op til dans.

Cheer up! Don´t worry be happy: der kommer jo altid en sporvogn og en pige til. Godt så! Græsset er grønt, fuglene synger og det er en dejlig dag. Busserne kører til tiden og skraldet bliver afhentet. Nu skrues arbejdshandskerne på: jeg vil smile det bedste jeg har lært og aflive enhver form for panderynken og tvivl. Ihukomme mig, at tanker kun tynger og at ingen endnu er blevet lykkelige af den praksis.

Jeg vil spille fiskedam og tage mig en tur i luftgyngen: se det hele oppefra og ned. Jeg vil skyde efter kunstige roser og finde morskab i lykkehjulets ubrudte snurren. Jeg vil spise hotdogs og candyfloss skyllet ned med cola og fadøl. Jeg vil bøvse omkap med de tunge drenge og danse jitterbug iklædt cowboyhat og legetøjspistol. Jeg skal nok være fornøjelig, kan jeg love. Ingen suk, ingen fortrydelser, ingen tanke på fortid eller fremtid. Ren cirkusmuzak og klovnenæse.

Og skulle jeg komme for skade at afgive et enkelt suk af træthed sidst på natten, så spark mig bagi med de hælkapløse træsko. Hårdt. Så jeg kan råbe et eftertrykkeligt “Aaaavvv” istedet for de halvkvalte suk.

Ballast stardust: Sød sukker uden suk!

Velbekomme…..