Opråb til selv
by Louise Juhl Dalsgaard
Så fat det dog pigebarn.
Retfærdigheden sker ikke fyldest. Den er ikke naturgiven, men blot og bar vedtagelse. En planke at holde fast i mens tømmerflåden synker.
To plus to giver fire. Men kun til det modsatte bevises. Eller man skriver fem efter lighedstegnet. Så faldt den sandhed, og en ny bliver vedtaget.
Efter vinter kommer vår og tiden læger alle sår. Åh ja, det rimer så yndigt. Men det er poesi, ikke virkelighed.
Vågn op, pigebarn. Det gør ondt. Og det bliver ved at gøre ondt.
Så meget for retfærdighed.
Jep, det gør ondt og det bliver ved. Så hvorfor mærke efter?
(kunsten er at være én af dem der bestemmer om 5 er det rigtige svar. Det kan læres)
Dejlig tekst, som gør ondt.
Acq:
Ja hvorfor mærke efter? Fordi det tåbelige pigebarn ikke kan andet. End at mærke. At det gør ondt…
Vedtagelser gælder kun. Når nogen vælger at vedtage dem. Skal vi slå os sammen? Og vedtage ? 😀
Maria B:
Teksten er jo blot en konstatering af. At det gør ondt. Og det gør ondt! 😉
Men efter ondt – kommer godt ikk?
Hvis vi ikke havde ondt, hvor godt ville godt så være?
Fra en Blogwoman, der hellere fortrænger ondskaben – end konfronterer den. Det er nok ikke sundt :-/
Luk øjnene.
Hold vejret.
Begyndt at gå.
Luntetrav.
Gisp lidt.
Lidt mere.
Pludselig trækker du vejret.
Helt uden vandslanger eller andet godt fra havet.
Af dig selv.
Fordi du kan.
Stort knus.
Morgan.
Ballast: vi vedtager. Nu. Knus.
Blogwoman:
Jeg ved ikke, om det er mere helseskadeligt at fortrænge end konstant at glo uretfærdighedens åbenlyse dominans i øjnene. Det kan være en slem overraskelse med fortrængelse, når tæppet falder – jovist.
Men urimelige vilkår har det måske bedst med at blive ignoreret. For det er en Sisyfoskamp at forsøge at ændre. Og Sisyfos fik jo ikke meget ud af sine anstrengelser…eller hva ?
Knus og gode tanker
P: Jeg tror heller helt du fortrænger 😉
Jeg gisper og gisper. Til den helt store guldmedalje. Det ser åndssvagt ud, men det virker faktisk. Lidt….:-)
Tak for kunstigt åndedræt, du skønne
Acq:
Sure deal!!!!
(Hvad har vi så vedtaget 😉 )
smukke dejlige du. to og to giver 7. det ved enhver da.
og du skal nok nå det, i hvert fald hvis jeg har noget at sige. (og det har jeg som regel ;-))
kæmpe morgenkrammer.
Det starter med at man opdager, at julemanden ikke findes eller er onkel bøvs. Derfra går det hen ad bakke resten af vejen.
Så er det bare om at lære at holde af (og i) onkel bøvs’ plastikskæg.
MissMikkelsen:
Tak for matematikundervisning og morgenkram. Og ja: Du bestemmer som regel til sidst. Og det er godt!!! 😀
Kiss, hug and harmony 😉
Penpal:
Lære at holde af hvad??? Ja du har ret: Forsøge at leve livet, på de vilkår der gives. Det vil sige tilfældighedernes urimelige spil.
Mod bedre vidende tumler jeg rundt, og drømmer stadig om retfærdighedens højere magt. Rimelig dårlige odds, for Ballast…Face it!
Øv, er lidt depri i dag. Men sådan er det jo ind imellem. Det går over. Og du er stadig sød!!!
Tak, Ballast. Lige over !