Louise Juhl

destory.dk

Category: børnesange for voksne

Ensomig #529

(måske hvisker han ikke, måske er også dét bare en af mine løgne.) Han siger, at det mindste, jeg kan gøre, er at begrave fuglen. Eller. Egentlig peger han bare på en lille plet jord mellem to solbærbuske og siger “Grav!” Der er ikke nogen skovl, så jeg bruger mine hænder som skeer. Jeg bukker […]

Ensomig #528

Jeg kan ikke huske, at jeg slog fuglen ihjel. Men jeg kan huske de forstenede øjne, vingernes efterskælv og det skarpe jag, da han greb mit håndled, hviskede: “Hvem skulle det ellers være?” (Måske hviskede han ikke, måske er det også en af mine løgne)  

Ensomig #527

Hele dagen har jeg tjekket mails, håbet på en besked, en opringning. Kontakt. Kl. 13.29 skete det så faktisk. Jeg fik en mail fra Birgit. Hun startede med at undskylde, at hun forstyrrede. Så skrev hun, at det den her gang var alvor – og at jeg måtte love ikke sige det til nogen. Jeg slettede […]

Ensomig #526

Jeg er gået på biblioteket for at være i fred for mig selv, men bliver stoppet af en byfest:  Brændte mandler, hoppeborge og et brass band, der  spiller Shubidua.  Det burde vel være en trøst, men føles som det modsatte, på den måde at erfare, at der faktisk findes værre selskab i verden end mit eget.

Ensomig #525

Det er lørdag tidlig morgen, jeg er alene, sofaen ligner sig selv. Jeg læser digte af Pentti Saariskoski; den luksus at læse i kaffegrums, at føle sig lykkeligt tilovers. Hvis jeg var et menneske af kød og blod, ville jeg skrive på muren ved Bloms Butikker: “Hej verden, har du plads til en mere?”, skulle […]

Ensomig #524

Jeg vil skrive “nulrer mos i mine hænder”, men skriver “tænder” og ser ingen grund til at rette. Det er med det in mente, det følgende fortælles. I går stegte du flåede rødspætter til aften. Du vendte dem først i æg, så i mel, så i æg igen og til slut i rasp. Du stegte […]

Ensomig #523

Engang var jeg bange for mig selv, men det var kun indtil min psykolog fortalte, at det ville løse sig, hvis ikke jeg tog mig selv så personligt. – Det er vigtigt at huske på, at følelser ikke findes, sagde han. -Det er ligesom med sommerfuglens øjenpletter. De har  til formål at virke afskrækkende, men i virkeligheden […]

Ensomig #522

I går var så stille, fordi vi begge var trætte. Vi spiste stjerneskud på Fjerritslev kro, du fik også en fadøl, og vi sad udenfor i et plastikhavesæt og morede os over en mand, der sagde: ”Du kan få det, lige som jeg vil have det,” til sin kone. Vi købte gin og courgetter ved […]

Ensomig #521

  Klokken 7.44. En morgen fuld af uvelkomne indsigter. Som nu den, at man kan ikke spise softice til morgenmad. Hvorfor kan man egentlig ikke det? Da jeg var barn, var det dén slags, der fik mig til at længes efter at blive voksen: At man kunne spise lige hvad man ville, når man ville. – […]

Ensomig #520

Min farmor var et menneske af få ord, hun lod hænderne om at tale. Hun havde en maskine til at skrælle sine kartofler og et fryserum nede i byen, hvor hun hver dag hentede kød, bær – og ind imellem også is, hun selv havde lavet. Hun rev rugbrød til drys, og blandede det med […]